Location Intelligence

Geografiske informationssystemer (GIS) og anvendelsen inden for forbrugsområdet

Folk bruger deres telefon mere end nogen sinde. De søger efter steder i nærheden, hvor de kan spise, følger deres træning, tjekker vejret med mere. Bør du ikke være der, hvor det sker?

Nu da folk er blevet trygge ved geospatial teknologi igennem forbrugerapplikationer, ligger der et stort pres på store dele af forretningsverdenen med hensyn til at anvende geo-placeringsdataene kompetent.

For omtrent et årti siden ville de fleste mennesker have stejlet ved idéen om at gå rundt med en enhed i lommen, som kunne videregive deres nuværende placering til banker, forsikringsselskaber og andre virksomheder. Mens det er sjældent, at vi tænker på smartphones på den måde, er mange af os blevet stadig mere afhængige af de bekvemmeligheder geospatiale teknologier, som kortlægningssoftware og placeringsbaserede applikationer, tilbyder os.

Vi anvender disse applikationer til at navigere, finde nye eller gamle venner, finde et bestemt produkt på tilbud i vores område, lave en reservation på en populær restaurant, bestille en taxa og meget, meget mere. Vi har vænnet os til og forventer nu dette niveau af bekvemmelighed - hvad enten det er med hensyn til de virksomheder, vi handler med, eller vores arbejdsgivere.

Geospatiale informationssystemer “var engang stærkt specialiseret teknologi, der kun blev anvendt af meget få og til meget specifikke formål,” siger Clarence Hempfield, Director, Product Management hos Pitney Bowes. “Men fordi applikationer for placering og geografisk bevidsthed er blevet en større del af vores hverdag igennem forbrugerapplikationer, er virksomheder, der ikke før har brugt GIS-teknologi, blevet tvunget til at udvikle og understøtte sådanne applikationer.”

I en undersøgelse fra 2013, igangsat af Google, vurderede konsulentfirmaet Oxera fra Storbritannien, at geospatiale teknologitjenester genererer mellem 150 og 270 milliarder USD i global indtægt om året. Det gør sektoren betydelig større end industrien for videospil og omtrent en tredjedel så stor som luftfartsindustrien. Rapporten bemærker også, at geospatial teknologi stiger med 30 procent om året.

Udfordringen, forklarer Hempfield, er, at mange eksperter inden for teknologi mangler erfaring med geo-placering. “IT forventes nu at udvikle applikationer for geografisk bevidsthed uden erfaring inden for disse teknologier,” siger han. “Det betyder, at virksomheder som Pitney Bowes har været nødt til at levere sådanne kapaciteter på en måde, så ikke-GIS-eksperter kan udvikle og levere placeringsapplikationer uden at have års erfaring bag sig med samme teknologi.”

David Sonnen, Global Analyst for Spatial Information hos IDC, siger ligeledes, at virksomheder “sjældent, hvis overhovedet” har GIS-eksperter i deres IT-afdeling. “Hver virksomhed har sin egen verdensanskuelse, og deres informationssystemer har en tilbøjelighed til at afspejle denne anskuelse,” siger Sonnen. “IT er først nu ved at indhente det faktum, at placering er nødt til at være en del af informationssystemets funktioner.”

Brian Skruch, Principal Solutions Engineer for Location Intelligence Solutions hos Pitney Bowes, siger, at grundtjenester for geo-placering, såsom kortlægning, er “prisen for adgang” for virksomheder, der udvikler forbrugerapps. “Du vil ikke nødvendigvis stoppe ved brugen af kort,” siger han.

Tænk på alle de applikationer med geospatial teknologi, som allerede er tilgængelige for forbrugerne. Folk bruger deres telefon til at finde restauranter i nærheden, se lokale vejrudsigter, registrere deres løberuter og se, hvilke film der går i nærheden.

“Og det mener jeg kun er begyndelsen,” siger Skruch. “De næste 10 eller 20 år vil denne udvikling fortsætte.”

Skruch nævner sporing af kundernes position ved hjælp af et butikscenters wifi-netværk som eksempel. “Idet jeg ved, at du befinder dig i en bestemt butik og derefter tager til en anden butik, så ved jeg noget om dig, som kan hjælpe mig til af få større indblik i dine interesser og behov,” siger han. “Vi kan nu præsentere mere målrettede reklamer for dig.”

Når Skruch arbejder med klienter, anbefaler han, at de overvejer, hvordan de kan anvende de geospatiale data, deres virksomhed er i besiddelse af, i nye løsninger eller applikationer, som ingen andre har overvejet. “Virksomheder, som ikke gør det, går glip af muligheder,”siger han. “De vil ikke have lige så stor kontakt til deres kunder.”

Geospatial teknologi har både aktuel og potentiel anvendelse hen over flere forskellige områder. Den kan hjælpe finansielle virksomheder træffe beslutninger om allokering af afdelinger og salgspersonale; forsikringsselskaber med beslutninger inden for forsikringstegning og risikostyring; den kan hjælpe med vedligeholdelsesanalyse, ruteoptimering og sporing af aktiver for transport- og logistikoperationer; den kan hjælpe teleselskaber med at forstå markedsefterspørgsel og identificere problemområder i deres netværksdækning; den kan hjælpe med distributionen til medier; og til at hjælpe med kriminalitetsanalyse, nødberedskab og storstilet planlægning og udvikling fra offentlige myndigheder.

Geo-placering kan hjælpe virksomhederne inden for tre store områder: Strategiske funktioner, såsom indtagelse af en ny region og fusioner og overtagelser; taktiske funktioner, såsom at bestemme acceptable risikoniveauer, når der udvikles tilbud til kunderne; og driftsfunktioner, såsom registrering af svindel samt kundeservice.

Nogle af disse anvendelser er ikke synlige i den del af appen, der vender ud mod forbrugeren, men påvirker stadig forbrugeren. Registrering af svindel er ét eksempel. Ved at spore en kundes telefonposition kan en bank bedre afgøre, om en række usædvanlige transaktioner er svindel. “Formentlig behøver jeg ikke at kontakte dig, hvis din telefon befinder sig det samme sted som disse transaktioner,” forklarer Skruch.

Forsikringsrisikovurdering er et andet eksempel på en virksomhedsanvendelse, som ikke er synlig for de fleste kunder. Hempfield forklarer, at forsikringsselskaber ser på en orkans forventede bevægelsesbane, hvorefter de anvender geokodet data til en øjebliklig vurdering af, hvilke af deres kunder, der befinder sig i det berørte område, og estimerer virksomhedens potentielle erstatningsansvar. “Selskabet kan så vælge ikke at tage nye kunder fra det berørte område lige inden og lige efter orkanen,” siger Hempfield.

Hempfield forudser, at virksomheder mere og mere vil bruge kundernes placeringer fra deres forbrugerapps til at hjælpe med mere målrettede reklamer - for eksempel kan de sende en kunde en rabatkupon til en butik, som de er ved at passere.

Hempfield erkender, at dette kan rejse spørgsmål om fortrolighed. Men han konstaterer, at ligesom kunderne har vænnet sig til at opgive nogle af deres oplysninger for nemheds skyld, vil mange sandsynligvis også købe denne ide, så længe de ser værdien i den, og de føler, at virksomheden ikke misbruger deres oplysninger.

Med tiden, siger Hempfield, kan stigningen i internetforbundne enheder frembringe et scenario som dette: En eller andens køleskab registrerer, at vedkommende er ved at løbe tør for mælk, og sender besked til vedkommendes telefon og derved opdaterer deres indkøbsliste. Den forhandler, personen oftest anvender, bevidst om deres tidligere køb og potentielt deres nuværende indkøbsliste, kunne så levere en rabatkupon på mælk til en af deres butikker nær personens aktuelle placering.

“Jeg har talt med virksomheder, der ser virkelig intenst på internetsituationen,” siger Hempfield. “Vi er højst sandsynligt nærmere dette scenario, end folk tror.”